23948sdkhjf

Rundt og lækkert grej til Allerød

Allerød Transporten A/S har netop fået leveret en ny Kel-Berg 4-akslet rundtiptrailer.

Allerød Transporten A/S er en gammel familievirksomhed med en spændende historie bag sig fra 1942. I 2003 overtog Loui Olsen som 3. generation i familievirksomheden. Allerød Transporten varetager en lang række entreprenøropgaver inden for entreprenørkørsel både for erhverv og private.

Derudover har de udlejning af containere. Ved siden af dette er de også leveringsdygtige i jord, grus, sten og andre byggematerialer til både mindre og større anlægsopgaver.

Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i boks-profil i stål QE690, stærke tværvanger og forstærkninger som giver et meget stabilt chassis og lukket cyklistværn i begge sider.

Kassens opbygning: Sider fremstillet i 7 mm valset special alu. plade med ekstra slidstykke, bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade (i alt 14 mm gods) og beklædt med 4 mm Hardox-450 bundplade i fuld længde, bagklap er fremstillet 4 mm Hardox 450 stål med kraftig kantramme med lem i toppen af bagsmæk, leveret med sprøjtemiddeltank og Kel-Berg sikkerhedspakke med bakkamera, tilt- og bakalarm, og dumperventil, monteret kost- og skovlbeslag samt 3 m alu. stige med beslag, værktøjskasse i sort plast i venstre side og automatisk rullepresenning.

Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring og hæve-/sænkeventil. 1. og 4. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende.

Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11