Nyt Kel-Berg-grej til Vojens
Vognmandsfirmaet Flemming Paulsen er kørt ud fra Lastas i Hedensted med deres nye Kel-Berg 4-akslet maskinanhænger.
I 1980 overtog Flemming Paulsen sammen med sin hustru ved et generationsskifte.
Vognmandsfirmaet Flemming Paulsen A/S. Firmaet har siden vokset støt og råder i dag over 21 lastbiler og 26 ansatte. De er en alsidig vognmandsforretning, der tilbyder mange typer kørsel f.eks. krankørsel, afhentning af affald og affaldshåndtering, dyre- og maskintransport, levering af sand, grus m.m. Derudover kan de også tilbyde jordsortering og nedbrydning samt udlejning af køreplader og container.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i I-profil, stærke tværvanger og forstærkninger som giver et meget stabilt chassis.
Bund fremstillet i 50 mm planker. 5/7 mm ståldørk- plade over hjul, 2 stk. støtteben i bagende, 2x8 stk. surringsringe i kantskinne, 2x8 stk. 50x80 mm soklerhuller i kantskinne, 3 rækker huller i bund til bæltekøretøjer.
Anhængeren er leveret med 4 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring.
Den nye maskinanhænger er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.