Fransk pusher til Fjelsø
Fjelsø Tanktransport har fornyet vognparken med en Renault T-High 6x2 pushertrækker.
Bilen er blandt andet udstyret med fuld luftaffjedring, Alcoa Dura-alufælge, stort oliefyr, Roadpad+, ACC, luksusførersæde, drejestol i højre side, køleskab, tv, 1.800 watt inverter, læderpakke, lakerede sideskørter, komplet eloxeret dørk, 8 stk. LED-arbejdslys, 4 stk. frontprojektører.
Opbygning er foretaget af Volvo Truck Center Viborg. Lakering er foretaget af Ringvejens Autolakering. Bilen er monteret med kompressor for tankvogn.
Lars Herslund, Volvo Truck Center Viborg har stået for salg og levering.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.