Volvo FMX 8x4 med hejs og kran til Spøttrup
Entreprenør Bjarne Larsen ApS har fået leveret en ny Volvo FMX 540 8x4 opbygget med Hiab X-HiPro 302 EP-5 XSD kran og Sawo CLF432S-3W wirehejs.
Kranen er udstyret med to ekstra ventilsektioner til brug ved grab-kørsel og radiostyrede støtteben, således disse betjenes direkte fra fjernstyringen. Den er monteret med hydrauliske multilåse, hvilket gør den aftagelig.
Bilen er leveret med en 3-akslet Nopa-kærre med 3-vejs Sawo-wirehejs og en chassislængde på 5.150 mm og lift på 1. og 3. aksel.
Sawo i Holstebro har stået for opbygningen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.