Flot kranbil til Ebeltoft
Scan Construction ApS har fået leveret en ny Volvo FH 540 8x4 opbygget Effer 955 8S-kran med en hydraulisk rækkevidde med otte hydrauliske udskud på 20,8 meter. Dertil er der fly-jib med 6 hydrauliske udskud og 2 manuelle forlængerarme. Opbygningen er forstærket, således kranen har fuld kapacitet ud over førerhuset.
Scan Construction ApS er specialister i panelbyggeri og udfører halbyggerier i del- og totalentrepriser.
Sawo i Tilst har stået for opbygningen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.