Dansk spritchauffør fra Samsø slingrede afsted
Kl. 18.18 fredag fik politiet en anmeldelse om en lastbil, som kørte slingrende ad Holbækvej ved Kalundborg mod vest, og bilisten som anmeldte kørslen var meget bekymret for, om det skulle gå galt. En patrulje satte kursen mod Kalundborg havn, hvor lastbilen var nået til.
Føreren af lastbilen, en 53-årig mand fra Samsø, var påvirket af alkohol over det tilladte. Han blev derfor anholdt, sigtet for spirituskørsel og taget med til en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.