To Volvo med kærrer er sendt på vejen
Sundolitt A/S har netop fået leveret to nye Volvo FM fra Autohuset Vestergaard i Grindsted ved sælger Michael Ebbesen.
Bilerne er to FM380 4x2 med tilhørende HFR-kærre. De er leveret med 11 liters motor, Globetrotter-førerhus, Komfort+ førerhuspakke, I-Shift med anlægssoftware med rokkefunktion, ACC med adaptiv fartpilot og advarsel mod kollision samt automatisk nødopbremsning, Udsynspakke ++, aktiv sporassistent og Elektronisk Stabilitets Program.
Kærrerne er leveret og bygget af Brdr. Plagborg i Vejle. Bilerne er opbygget hos Brdr. Plagborg og færdiggjort ved Autohuset Vestergaard i Grindsted.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.