Maxi flexi til Vognmand Michael Sørensen
Vognmand Michael Sørensen ApS har købt en ny Kel-Berg 3-akslet gardintrailer ved Lastas i Hedensted.
Michael Sørensen har drevet vognmandsforretning i mere end 30 år og løser mange opgaver inden for transport med speciale inden for transport af tunge byggematerialer.
Firmaets vognpark består af 7 stk. Volvo FH500 og samt 1 stk. Scania R500 - alle med fleksible gardintrailere til næsten alle typer gods og vejr. De kører ud fra enten Horsens eller Hedensted, hvorfra de distribuerer gods til hele landet.
Chassisopbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
Gardinopbygning:
▪ Skydetag
▪ Leveret med 2 stk. bagdøre
▪ Bunden belagt af 28 mm hårdttræsplanker
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ Monteret Flex Trap i taget
▪ 13 par 2.500 kg surringsringe
▪ 6 par kæpstokkehuller
▪ 1 stk. rustfri værktøjskasse
Traileren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser samt original SAF-luftaffjedring og med lift på første aksel. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
Den nye gardintrailer er leveret af Jan Bertelsen.
Artiklen er en del af temaet Trailere.