Ups: Sættevognen hoppede af
Sent tirsdag eftermiddag var Herningvej i Nykøbing Falsters industrikvarter spærret ved rundkørslen på Stubbekøbingvej, skriver folketidende.dk.
Det skyldtes, at et hollandsk modulvogntog havde tabt sin sættevogn, efter at dollyens trækstang - som sættevognen var tilkoblet - af uvisse årsager blev koblet fra forvognen. Herefter fortsatte dolly og sættevogn nogle få meter på egen hånd, inden de stoppede – til alt held uden at nogen kom til skade.
Toreby Bjærgning bugserede efterfølgende de løbske køretøjer hjem til stationen.