Flot nyt træk til Vejby Cementstøberi
Vejby Cementstøberi ved Hillerød har fået leveret et helt nyt træk opbygget med en forvogn Scania R 650 B8x4NB med en Hiab X-HiPro 302 EP-5 CD kran i 30 tm klassen med 5 hydrauliske udskud til 15,1 meter, samt et Nopa-tippelad af typen FTPL 320 med pendelside i venstre side samt svenskeropluk på bagsmækken.
Efter tippeladet kører en ny KTS 240 Nopa-kærre med bl.a. fjederopluk til venstre side og svenskeropluk på bagsmæk og plads til pallegaffel på forsmækken.
Sawos afdeling i Kolding har stået for opbygningen af trækket, som skal køres af chaufføren Søren fra Vejby Cementstøberi, der beskæftiger sig med cementstøberi, vognmandskørsel og kloakservice.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.