Flaske rammer lastbil og smadrer solskærm
Klokken 00.48 natten til fredag anmeldte en lastbilchauffør, at han kort forinden havde kørt på Helsingørmotorvejen mod København under den gule cykelbro ved Jægersborg Station, hvorfra en glasflaske var røget ned og havde ramt lastbilens solskærm, således at både flaske og solskærm var gået i stykker.
Politiet blev sendt til stedet, og det kunne ikke i første omgang konstateres, om flasken bevidst var blevet kastet, eller om flasken har stået på broen og af sig selv er faldet ned, netop som lastbilen kørte under broen. Det oplyser Nordsjællands Politi.