Ovethi bliver forhandler af alu-fælge fra Alcoa
Dæksalgsvirksomheden Ovethi – Dansk Dæk Service, der har 11 afdelinger fordelt over hele landet, er netop blevet udpeget som forhandler af alu-fælge fra amerikanske Alcoa Wheels til lastvognssegmentet.
- Det her er det bedste af det bedste inden for alu-fælge til lastbiler, udtaler Michael Simonsen, der er salgschef for lastbilsegmentet hos Ovethi – Dansk Dæk Service.
Alcoa Wheels blev etableret i 1948 og er verdensførende inden for udvikling og produktion af alu-fælge, der sælges over hele kloden. Og det ser ikke kun godt ud.
- Flere og flere af vores kunder inden for lastvognssegmentet, særligt større vognmænd og transportører, efterspørger alu-fælge, der som bekendt er noget lettere end stålfælge. For når fælgene er lettere, kan bilen og traileren lastes yderligere. Og det skaber øget lønsomhed for transportøren – også i forhold til brændstoføkonomien, fastslår Michael Simonsen.
- De seneste år har vi oplevet stigende efterspørgsel på netop alu-fælge af høj kvalitet fra både vores eftermarkedskunder samt OE-opbyggere inden for lastvognssegmentet, siger han.