4-akslet AMT-citytrailer ruller til Skævinge
Firmaet MK Træ fra Skævinge har for nylig opgraderet vognparken med denne nye 4-akslede AMT-citytrailer med truckbeslag.
Traileren er leveret med 4 aksler med BPW-tromler og Tridec-styring af den bagerste aksel. MK Træ har også valgt at få den nye city-gardintrailer leveret med lift på 1. og 3. aksel.
Opbygningen er lavet med hævetag i alle 4 hjørner, og traileren er ligeledes opbygget med truckbeslag for medbringertruck. Der er under ladbunden monteret 2 stk. værktøjskasser med rustfrie låger.
Alt lys på den nye AMT-trailer er LED, og i bagenden er der monteret ekstra lygter højt placeret med både bremselys og blinklys.
Traileren er leveret med varmgalvaniseret chassis, og resten af traileren er lakeret i MK Træs grønne farver.
Traileren er opbygget, solgt og leveret af MTDK A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.