Kendt branchemand ”vender hjem” til familiens dækcenter
Da Euromaster i Skive søgte en ny medarbejder, faldt valget på 63-årige Peder Fejerskov, der efter 25 år hos konkurrenterne vender tilbage til det værksted, som han tidligere var en del af i det daværende familieejede dækfirma, Fejerskov Dækservice.
Viborg Gruppen/Hjulcenteret købte tilbage i 1991 virksomheden, som i 2003 efterfølgende blev opkøbt af franske Michelin og skiftede navn til Euromaster. Tilknytningen til Michelin har været et gennemgående tema i Fejerskov-familien, så derfor var det helt naturligt for Peder Fejerskov at ”vende hjem” til Euromaster, som den lokale Michelin-specialist.
- Min bedstefar solgte Michelin-dæk helt tilbage i 1928, ligesom min far efterfølgende gjorde det, inden Euromaster kom til. Det har altid været det dækmærke, som har været synonym med min familie og vores arbejde som mekanikere, og det føles derfor helt naturligt at slutte cirklen her i det værksted, som min far startede og drev i så mange år, siger Peder Fejerskov, der er født og opvokset i Skive.
Pr. 6. april er Peder Fejerskov tiltrådt som montør, mekaniker og kundeansvarlig for person- og varevogne, så den faste bemanding hos Euromaster i Skive nu tæller 3 mand. Holdet har travlt, da værkstedet har oplevet en kraftig øget aktivitet på både dæksalget og autoservice. Med de mange opgaver på værkstedet er centerlederen for både Euromaster Skive og Euromaster Viborg, Jens Enstrøm, glad for at byde Peder Fejerskov velkommen tilbage.