Chauffør ramte varebil, da han ville give plads til vejarbejdere
En chauffør i en lastbil med sættevogn kørte tirsdag klokken 10.58 ad Fynske Motorvej ved Aarup mod vest i 1. vognbane, da han observerede en varebil med tilkoblet tavlevogn, der holdt stille i nødsporet med tændt tavle som afspærring for en lastbil, der holdt foran i nødsporet.
Ifølge Fyns Politi trak lastbilchaufføren mod venstre for at give vejarbejderne mere plads, men da en personbil i 2. vognbane forhindrede fuldførelsen af denne manøvre, trak chaufføren tilbage mod 1. vognbane, og i forbindelse med denne styremanøvre, svingede bagenden på lastbilen så langt mod højre, at venstre side af varebilen blev påkørt.