23948sdkhjf

Polsk lastbilchauffør død efter anholdelse

En 29-årig polsk mand, der torsdag aften blev anholdt i Tjæreborg og i den forbindelse mistede bevidstheden, er død.

Den 29-årige var en polsk lastbilchauffør der kørte for et lokalt vognmandsfirma. Det oplyser Ekstra Bladet.

Manden var kraftigt påvirket af narkotika, oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Anholdelsen skete, da politiet rykkede ud på en anmeldelse om brand i en kontorbygning i Tjæreborg, som den 29-årige mentes at være indblandet i.

Efter den første patruljes ankomst til stedet overfaldt den 29-årige mand en politibetjent og slog ham kortvarigt bevidstløs.

Den 29-årige mand blev efterfølgende anholdt.

I forbindelse med anholdelsen mistede den polske mand bevidstheden. Betjente på stedet ydede hjerte-lunge-redning, og den 29-årige blev efterfølgende i ambulance kørt til behandling på sygehus. Her døde han lørdag eftermiddag.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har indledt en undersøgelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095