23948sdkhjf

Verdenspremiere fra Mercedes leveret til Viborg

For første gang har Mercedes-Benz leveret en Actros af den nye MP5-serie med Tridem-chassis på fuld luftaffjedring. Bilen skulle have haft premiere på IAA-messen i Hannover i september 2020 – men den blev som bekendt aflyst pga. covid-19.

Nu er bilen dog klar og netop leveret til Lars Højvang fra Viborg Renovation ApS.

Bilen er en Mercedes-Benz Actros 3553 LL 8x4/4 tridem-chassis og er udstyret med 13 liters 530 hk motor og en 12 trins gearkasse med fuldautomatisk gearskifte, landevejsbagtøj og to drejbare aksler med Mercedes-Benz’ nye forstærkede styretøj.

Bilen er opbygget hos Hobro Hydraulik, og opbygningen består af Palfinger PK37.002 kran med fly-jib, samt HMF TF 320 wirehejs.

Bilen er efterfølgende udstyret med flot og funktionelt ekstraudstyr hos Ejner Hessel i Viborg.

OPDATERING: Artiklen er rettet, efter at den oprindeligt indeholdt oplysningen om, at det var den første Mercedes tridem på fuld luft. Men det er altså den første Actros (femte generation) Tridem på fuld luft.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.199