Ny overføringsanhænger til Meldgaard
Meldgaard Miljø A/S, som holder til i Aabenraa, har for nylig afhentet firmaets nye AMT-overføringsanhænger. Som en del af Meldgaard-koncernen indgår den nye anhænger i firmaets miljø- og genanvendelsesafdeling.
Den nye anhænger er beregnet til kasser i længden fra 6,5 – 7,0 meter. Anhængeren er udført i finkornet stål og er monteret med 3 stk. BPW-aksler med tromler.
Som noget ekstra er den også leveret med liftaksel på 2. aksel og med let tilgængelig smørepunkt på drejekransen for let og problemfri vedligeholdelse.
I venstre side er der desuden monteret en værktøjskasse med hæve/sænke-ventiler indbygget. Det giver en meget længere holdbarhed og driftssikkerhed på ventilerne.
Meldgaard har valgt at benytte sig af muligheden for at få monteret et sæt ekstra containerlåse i forreste del af tiprammen, som giver mulighed for at aktivere 6 låsepunkter i alt.
Anhængeren er udstyret med fuld LED-lysanlæg og har ekstra baklys samt blitzlys i bagenden. Meldgaards nye anhænger er leveret i den kendte grå chassisfarve og er desuden metalliseret inden lakering.
AMT-anhængeren er opbygget, solgt og leveret af MTDK A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.