23948sdkhjf

Ny AMT-kærre til paller og 3-vejs tip

Gelsted Transport har afhentet en ny AMT-tipkærre, som ved første øjekast er en helt normal 3-vejs tipkærre, men kigger man lidt nærmere, kan det godt ses, at denne er lidt længere end de fleste.

Længden gør kærren ekstra fleksibel og god til pallegods. 6.200 mm ladlængde giver nemlig et alsidigt køretøj. For at lette adgangen til ladet er der monteret hjælpefjeder i venstre side. Den nye kærre er også udstyret med ”svensker”-bagenden, som giver mulighed for at svinge bagklappen rundt. Bunden i kærren er udført i Hardox 450-stål.

Akslerne er fra BPW og med tromler. Dertil har Peter fra Gelsted Transport valgt at få liftaksler på 1. samt 3. aksel. Lys-anlægget er komplet LED og med ekstra arbejdslys monteret foran 1. aksel.

På forenden er der monteret platform, som giver nem og sikker adgang til kassen. Indvendigt kan man bruge de indbyggede trin til at komme ind og ud af ladet. Lakeringen er udført i klassisk ”postrød” farve, og de kraftige alu-sider er eloxeret.

Gelsted Transports nye AMT-kærre er opbygget, solgt og leveret af MTDK A/S.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109