Jan Sundberg vælger finske trailere til flygods
Vognmand Jan Sundberg har fået leveret to fabriksnye Ekeri flygods-trailere opbygget med BPW-aksler med tromlebremser, 385/55 R22,5” Continental vinterdæk, 1 stk. reservehjul, akselafstand 8.110 mm, rustfrie værktøjskasser, rustfri sideafdækning på cyklistværn, samt Carrier-kølemaskine.
Trailerne er opbygget således, at venstre side kan åbnes, hvilket øger fleksibiliteten væsentligt i forhold til, hvilke typer gods der kan transporteres. Indvendigt i kasserne er der monteret lyftstyret rullegulv til fly-gods.
Bagerst er trailerne udstyret med LED-baglygter, ligesom der også i toppen i bag er både positionslys, bremselys og blinklys.
Poulsen Trailers har stået for leveringen.
Artiklen er en del af temaet Trailere.