23948sdkhjf

Chauffør tiltalt for falsk alarm efter ”bremsefejl”

Det var en dramatisk situation på den svenske motorvej E20, da en lastbilchauffør tilbage i maj 2019 slog alarm om, at bremserne på hans lastbil ikke virkede.

Politiet rykkede ud og kørte eskorte både foran og bag lastbilen i en times tid, mens motorvejen blev ryddet for øvrig trafik. På en frakørsel mellem Skara og Götene fik man skabt plads til, at chaufføren kunne dreje vogntoget ud på en mark og få det bragt til standsning.

Der var tale om en Scania med tipsættevogn med en samlet vogntogsvægt på 48 ton. Scania undersøgte lastbilen og kunne kort efter episoden konkludere, at der ikke var nogen fejl på bremserne.

En teknisk rapport fra Transportstyrelsen konkluderede det samme – nemlig at vogntoget ikke fejlede noget.

Chaufføren – en 26-årig mand – forklarede, at bremserne igen begyndte at virke, da han kørte over en grøft i den redningsmanøvre, der sendte vogntoget ud på marken.

De svenske myndigheder tror dog ikke på chaufførens forklaring, og han er derfor nu blevet tiltalt for ”grov falsk alarm”, skriver trailer.se. Chaufføren, som ikke var påvirket af alkohol eller stoffer, nægter sig skyldig, og sagen skal nu afgøres ved retten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063