23948sdkhjf

MAN TGX kommer i den første nye særudgave

Et år efter lanceringen af den nye lastbil-generation har MAN nu præsenteret den første særudgave af den nye MAN TGX-serie. Den kommer til at hedde MAN TGX Individual Lion S og bliver en eksklusiv udgave af MAN’s flagskib, TGX.

Der er lagt vægt på visuelle karboneffekter på kofanger og spejlene foruden forskellige røde designelementer, som understreger designet på den nye MAN Truck Generation. Den klassiske grill i sort med kromdetaljer og røde elementer, efter ønske en tagbøjle med ekstralys i LED-udførelse, rustfrie stålelementer i front og på siderne, sorte fælge og den eksklusive MAN Individual-solskærm sørger for et iøjnefaldende eksteriør.

Interiøret har fået røde dekorative søm på det læderovertrukne multifunktionsrat, sæderne er trukket med Alcantara-skind med rød diamantsøm, og armlænene og dørbeklædningen matcher dette. På hovedstøtterne er anført en rød løve. Lion S-tekst pryder kromdørlisterne, og de røde sikkerhedsseler øger det dynamiske helhedsindtryk yderligere.

Chauffør-komfortpakken er med Premium-sæder, rat med gode justeringsmuligheder og fuld digital 12,3-tommers instrumentering, samt assistentsystemer som Adaptive Cruise Control Stop & Go, MAN ComfortSteering, Lane Return Assist LRA, vognbaneskifteassisent, drejeassistent og fjernlysassistent. Efter ønske kan der leveres opbevaringsskab på 1.400 liter i stedet for den øvre køje eller en køkkenenhed med mikrobølgeovn og kaffemaskine. På listen over optioner findes også et 22-tommers TV på sidevæggen over køjen.

MAN TGX Lion S leveres med motoreffekter fra 510 til 640 hk, og de første kommer på vejen allerede i februar 2021.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203