21-årig kvinde mistede livet i sammenstød
En 21-årig kvinde mistede livet, efter at hun kørte frontalt sammen med en lastbil på Sønder Ringvej nær Silkeborg tirsdag formiddag, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden kom kørende ad Sønder Ringvej, da hendes bil stødte sammen med en lastbil. Hun mistede livet på stedet.
Politiet har endnu ikke oplyst nærmere omstændigheder omkring ulykken.