23948sdkhjf

Klassisk amerikaner klar med ny topmodel

Peterbilt Motors Company har lanceret en ny model af lastbilfabrikkens flagskib til langturskørsel – en spritny Model 579.

Peterbilt 579 er redesignet i en ny og mere aerodynamisk, effektiv, komfortabel og brændstofbesparende udgave. Blandt andet er fronten blevet mere afrundet, hvilket sammen med andre aerodynamiske forbedringer bidrager til en bedre totaløkonomi.

Peterbilt er (ligesom Kenworth og DAF) en del af den amerikanske Paccar-koncern, og den nye lastbil-generation er udstyret med Paccars opdaterede 2021-versioner af de velkendte MX-11- og MX-13-motorer.

Chaufførens arbejdsplads er også blevet mere moderne med bl.a. et nyt multifunktionsrat og et 15 tommer digitalt instrumentbræt. Og så er der stadig god plads i den klassiske amerikanerhytte til langturskørsel – som det ses i billedserien over artiklen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.198