23948sdkhjf

- Der er behov for mere på lastbilerne nu og her

Kommentar til denne artikel:

Anton Freiesleben fra Scania Danmark rammer hovedet på sømmet i sit indlæg om, at grøn transport kræver større lastbiler. Det er også derfor, ITD har arbejdet for, at politikerne får kigget på de eksisterende vægt- og dimensionsbestemmelser, for det gælder nemlig, som Anton Freiesleben skriver, om at udnytte de oplagte muligheder i jagten på en grønnere transport, og dobbelt-trailere og andre koncepter er virkelig lavthængende frugter.

Derfor er det da også med en vis tilfredshed, at vi fra ITD kunne se, at der i forbindelse med den politiske aftale om en grøn vejtransport blev aftalt igangsættelsen af forsøg med dobbelt-trailere.

Ud over forsøg med dobbelttrailere har aftalepartierne også medtaget ITD’s forslag om at få tilpasset den danske vægt- og dimensionsregulering. Det var et forslag, vi havde med til forhandlingerne i regeringens klimapartnerskab for landtransport, og som vi også har med i vores egen omfattende ITD klimaplan. Vi er derfor også rigtig godt tilfredse med, at det blev en del af den grønne vejtransportaftale. For ved at tilpasse bestemmelserne kan vi opnå store klimagevinster og få effektiviseret branchen yderligere. Og forbedrede vægt- og dimensionsbestemmelser virker her og nu, og det er der brug for.

Carina Christensen, direktør ITD

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063