To af de lange til JM Trykluft
JM Trykluft, der har hovedsæde i Viby har netop afhentet to fabriksnye Volvo-lastbiler til deres afdelinger i henholdsvis Kolding og Vejle.
Bilerne er specificeret med 4 aksler, hvoraf de 3 af dem er drejbare. Der er 13-liters motor med 460 heste, I-shift automat. gearkasse, fuld luftaffjedring, motorbremse VEB+, komfort+ førerhuspakke, udsynspakke+, VDS – Volvo Dynamic Steering med aktiv sporeassistent, Work-Remote, ACC-intelligent fartpilot, Elektronisk lastindikator og meget mere.
Bilstrup Karosseri har stået for opbygning af bilerne knæklad, som er ca. 9 meter langt. Der er 6,7 tons hydraulisk spil indbygget i forsmækken, hydraulisk venderamper i bag, hvor begge betjenes via radiofjernbetjening. Der er desuden værktøjskasse på begge sider.
HMF har leveret de frontmonterede kraner, som er af typen 1320-K3 med 3 hydrauliske udskud og 1 ekstra ventil til rotator og EVS-stabilitetssystem. Bilstrup Karosseri har også monteret kranerne.
Bilerne er solgt og leveret af Jacob Bøje fra Volvo Truck Center i Århus.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.