Transportministeriet kritiseres i rapporten for ikke at føre helt så tæt tilsyn, som man kunne ønske, herunder at Transportministeriet ikke i tilstrækkelig grad har efterspurgt viden om hvorvidt Post Danmarks fordeling af fællesomkostninger er i overensstemmelse med lovgivningen. Statsrevisorerne opfordrer derfor Transportministeriet til at styrke tilsynet med Post Danmark.

Rigsrevisionsrapporten har ikke kunnet finde en rygende pistol i Post Danmarks forretningsførelse. Dette kan meget vel skyldes, at Rigsrevisionens mulighed for granskning blandt andet har været begrænset pga. ejerstrukturen mellem den danske og den svenske stat, som ejer hhv. 40 og 60 procent af PostNord, hvori Post Danmark er et 100 procent ejet datterselskab. Statsrevisorernes  erfaringer med granskning af delvis kommercielle virksomheder er desuden begrænset.

Farcen risikerer at fortsætte

Med den derfor noget tandløse rapport, der ikke kommer i dybden med det centrale spørgsmål om der finder krydssubsidering sted, bliver livet ikke nødvendigvis lettere for de politikere, der i forvejen har det svært med de dilemmaer, som PostNord-problemet udgør: På den ene side en utidssvarende statsejet virksomhed der igen og igen kræver statslige hjælpepakker i sværvægterklassen, og på den anden side ønsket om udbringning af post til det sidste hus i den yderste revle.

Ifølge DTL - Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard, betyder det, at farcen i værste fald fortsætter:

-Det er jo svært at kritisere Statsrevisorernes rapport. Hvis de ikke har fundet en rygende pistol, så har de jo ikke fundet den. Men omvendt kan det ikke afvises, at den rent faktisk finde. Konsekvensen er, at dét vi har været vidner til i årevis, i værste fald  bare får lov at fortsætte: Skattekroner skal fortsat pumpes ind i PostNord for at dække befordringspligten af breve og pakker om end en række partier er begyndt at sætte hælen i ift. et åbent checkhæfte til Post Danmark.

- Vi er heller ikke kommet nærmere et svar på en skævvridning i markedet ift. de private aktører, og ingen svar på, hvorfor PostNord kører i Norden med udenlandske chauffører på udenlandske plader.

Samtidig vil fortsat støtte til PostNord ikke løse de fremadrettede udfordringer med et fundamentalt andet samfundsmæssigt behov for at sikre omdeling af især breve, der fortsætter med at falde i takt med at den digitale kommunikation fortsat stiger:

- I dag udgør brevmængderne en brøkdel af, hvad de gjorde i 2010. Og det er her, politikerne bør starte, når der i foråret skal forhandles ny postlov: Nemlig at definere hvordan den samfundsbegrundede postomdeling skal se ud i fremtiden, i lyset af de fortsat faldende brevmængder. Befordringspligten for pakker bør fjernes, da dette marked allerede er dækket af private aktører, og så bør den samfundsbegrundede fremtidige brevomdeling sættes i udbud. Derefter bør man overveje, hvad der skal ske med PostNord. Det er tid til seniorpensionering af det postvæsen, som blev grundlagt af Christian IV, slutter Erik Østergaard.