Lovforslag om halv pris på p-afgiften er udsat
Regeringen har meddelt, at man i lyset af smitteudviklingen med corona vil udskyde behandlingen af 12 af 28 allerede fremsatte lovforslag.
Det betyder blandt andet, at førstebehandlingen af lovforslaget, der blandt andet indebærer en reduktion i p-afgiften for chauffører og vognmænd, der betaler p-afgiften hurtigt, er udsat til efter vinterferien.
Lovforslaget skulle ellers efter planen have været førstebehandlet i Folketinget den 21. januar.