Chauffør væltede med lastbilen
Torsdag klokken 14.54 skete der et færdselsuheld på Kanalvej i Enslev ved Grenaa.
En 21-årig mand mistede kontrollen over sin lastbil, der røg ud i rabatten, ramte et autoværn og væltede om på siden.
Chaufføren slap umiddelbart fra uheldet uden alvorlige skader. Det oplyser Østjyllands Politi.