23948sdkhjf

Lastbil Årbogen er klar til at lægges under træet

Lastbil Årbogen 2021 er nu klar fra trykpressen og allerede på vej ud til chauffører, vognmænd og andre lastbil-interesserede landet over.

I Lastbil Årbogen, som udkommer for 23. gang, kommer du på rundtur i lastbilbranchens afkroge herhjemme og i udlandet – og i vidt forskellige tidsaldre. I år ser vi fx nærmere på en helt særlig youtube-chauffør, der har skabt sit eget populære online univers, dykker ned i historien bag en af de mindst kendte lastbilfront-symboler, gennemgår Europas bedste lastbiler i det sidste halve århundrede, fortæller om bjærgningschauffører på arbejde under ekstreme forhold - og meget mere. Vi kigger også ud i fremtiden med nogle af de mest innovative bud fra forskellige producenter på lastbilers udseende og tekniske kunnen i de kommende år.

Race-entusiaster kan igen komme tæt på verdens hårdeste rallyløb for lastbiler, Paris-Dakar, blive opdateret på truckrace, trucker-tv og meget mere.

Vi ser tilbage på året, der gik, både på lastbil-fronten og i transportbranchen, i tekst og billeder, og ser frem mod 2021.

Som altid får du også en komplet oversigt over samtlige lastbil-modeller i Danmark, vigtige arrangementer i det kommende år, samt stort og småt fra ind- og udland.

Du kan bestille Lastbil Årbogen lige her. Du kan selvfølgelig også ringe til Lastbil Magasinet på tlf. 70 250 350 eller sende en e-mail til lene@dtmedier.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047