Så er det på med vinter-futterne i Sverige
Fra og med den 1. december er der krav om vinterdæk på veje med vinterføre i Sverige. Det oplyser DTL i en nyhedsmail.
Kravene til vinterdæk eller tilsvarende udstyr gælder også for tunge køretøjer og påhængskøretøjer dertil. Kravene til vinterdæk til lette og tunge køretøjer gælder også for både svenske og udenlandske biler.
Med vinterdæk menes enten dæk med pigge eller ikke-piggede friktionsdæk som fremstillet til vinterkørsel.
Transportstyrelsen i Sverige minder om, at personbiler (inklusive autocampere), lastbiler, busser og trailere, der er forbundet med disse køretøjer, i perioden 1. december til 31. marts skal have vinterdæk eller tilsvarende udstyr.