23948sdkhjf

ITD: Glædeligt nederlag for pakkeafgift

Det lykkedes ikke regeringen at få et bredt flertal af Folketingets partier til at bakke op om regeringens plan om indførelsen af en pakkeafgift for at finansiere PostNord’s befordringspligt i en ny postaftale. Det glæder ITD.

- ITD har fra første færd advaret kraftigt mod en pakkeafgift, der vil medføre et administrativt bøvl for distributører og indebære, at private virksomheder skulle gå og tvangsopkræve afgifter til finansiering af deres direkte konkurrent. Derfor er der al mulig grund til at glæde sig over den stærke modstand, forslaget har mødt hos en lang række partier, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD, som repræsenterer mange vognmandsvirksomheder, der konkurrer med PostNord på bl.a. pakkeområdet.

ITD har foreslået, at politikerne kigger mod fx Finland, når de skal løse udfordringen med at sikre fortsat befordring af breve og mindre pakker. Her har myndighederne overladt mest muligt til markedet, hvilket har skabt gennemskuelighed og fair konkurrencevilkår. Kun på de områder, hvor markedet ikke kan løfte opgaven, går staten målrettet ind og støtter. Den model burde man også indføre i Danmark, mener ITD.

- Det skal fortsat være muligt at sende og modtage forsendelser over alt i landet. Men den opgave behøver ikke at ligge i statsligt regi. Private aktører står klar til at overtage og sikre, at opgaven løses på den mest effektive måde samtidig med, at man fra politisk hold sikrer, at man ved præcis, hvad man betaler for i modsætning til i dag, hvor det er helt overladt til PostNord selv at bestemme prisen på deres ydelser, siger Carina Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062