Nyt grej til CS Transport
CS Transport ApS har fået leveret denne nye Kel-Berg 3 akslet overføringsanhænger fra Lastas.
CS Transport ApS er et mindre firma, der er ejet af Søren Sevelsted og Christian Munk, der begge er faglært indenfor landbrug og har flere års erfaring inden for transportbranchen.
Firmaet tilbyder kørsel for vognmandsvirksomheder og andre der står og mangler en medarbejder inden for transport, kurér, chaufførvikar, bemanding af diverse landbrugs- og entreprenørmaskiner og freelance arbejde.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i I-profil, vridningsstabiliserede forstærkningsplader bagtil og ved tipstempel, , Ca. 2/3 af anhængerens længde fremstillet som 3-vejs tipramme, Imellem 2. og 3. aksel er der 1 stk. plastikværktøjskasse i venstre side, 1stk.2-delt stålværktøjskasse i venstre side med udtrækbar hylde og alle betjeningerne monteret, Hardox på kørebanerne og 4 stk. containerstop bagtil.
Anhængeren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, original BPW-luftaffjedring og med hæve-/sænkeventil. Liftaksel på 2. aksel og leveret med lang boogie imellem 2. og 3. aksel.
Den nye overføringsanhænger er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.