Eurocargo til De Raske Drenge
De Raske Drenge i Vordingborg har fået leveret en Iveco Eurocargo, som nu er klar til en masse flytninger.
Lastbilen er udstyret med adaptiv fartpilot, hill holder, anhængertræk og multifunktionsrat. Derudover er sikkerheden i top med bl.a. bakkamera, cyklistværn og blitzlys.
I kassen har de fået monteret 4 binderækker til fastsættelse af flytteting og LED lys for de rigtige arbejdsforhold.
Der er tale om en Iveco Eurocargo ML120E25, solgt af REA Erhvervsbiler fra deres Slagelse-afdeling.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.