23948sdkhjf

To Stiholt-lærlinge modtog lærlingepriser

Da Metalindustriens Uddannelsesudvalg i oktober uddelte ML-Prisen 2020 til 25 nyudlærte svende, var Stiholt repræsenteret med to prismodtagere.

Den ene var Line Bach Christensen, som ud over at score et 12-tal ved svendeprøven nu også kan prale af at være Danmarks første kvindelige kranmekaniker. Line har gennemført skoledelen af den godt fire år lange kranmekaniker-uddannelse på Erhvervsskolerne i Aars og arbejder til hverdag hos Stiholt Hydraulic i Aalborg.

Blandt prismodtagerne var også lastbilmekaniker Charlotte Falsig Jensen fra Im. Stiholt A/S. Hun scorede også 12 til svendeprøven, og arbejder også i Aalborg-afdelingen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at man kan komme i betragtning til ML-Prisen:

  • Lærlingen skal indstilles af både praktikvirksomheden og af erhvervsskolen
  • Lærlingen skal have gennemført uddannelsen med topkarakteren 12 til svendeprøven
  • Lærlingen skal have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner under uddannelsen

Selve prisoverrækkelsen fandt sted i Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13