Restriktioner på godstransport i Nordjylland ophæves
Der vil med virkning fra i dag d. 19 november ikke længere være begrænsninger for godstrafik ind og ud af området, som de berørte syv kommuner i Nordjylland dækker.
Det meddeler Sundheds- og Ældreministeriet, ifølge DTL.
Hovedparten af de særlige tiltag og restriktioner i de berørte kommuner i Nordjylland ophæves tillige med virkning fra 19. november, med undtagelse af få tiltag, der således fortsat vil være gældende for Frederikshavn, Vesthimmerland, Jammerbugt, Thisted, Brønderslev, Hjørring og Læsø Kommuner.
Læs mere om lempelserne i Nordjylland her.