23948sdkhjf

Vognmænd mødes igen for at tale dyr og transport-egnethed

En gruppe af dyrevognmænd har i løbet at 2020 holdt flere møder vedrørende problematikken om dyretransportchaufførerne og transportegnetheds-sagerne

Der har i den seneste tid været et stort fokus på området fra utilfredse dyretransportchauffører, og set i det lys melder vognmandsgruppen sig på banen med endnu et møde.

Denne gang er det også på Pårup Kro, og mødet er den 12. december.

Vognmændene har lavet en aftale med advokat Jacob Forman, som vil komme med et indlæg omkring et samarbejde, ikke mindst med chaufførernes arbejdsgruppe, men også omkring den fremtidige struktur for vognmænd, som transporterer dyr.

Ligeledes vil Lars Rosgård fra Rosgård A/S Ravnstrup komme med sit syn på fremtiden for dyretransportører.

- Ingen organisationer er inviteret til at deltage i vognmandsmødet. Det er arrangeret uden deltagelse af vores organisatoriske bagland, siger medarrangør af mødet vognmand Morten Bach Sørensen.


Mødet begynder klokken 9.30 med kaffe og rundstykker. Ved ankomst kan middag bestilles - dette vil være for egen regning.

Der er tilmelding til Erik Siggård på tlf. 97481474 eller på mail: dyretransport@mail.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063