Knapen lancerer ny model: Exside
Da Knapen i 2016 igangsætte et særligt projekt, var missionen klar:
”En moving floor-trailer med sidedøre skal tilbyde samme tilgængelighed som en gardintrailer.
Udfordringen var altså at udvikle en moving floor-trailer med sidedøre, men uden midterstolpe. Efter fire års udvikling og test har Knapen netop præsenteret resultatet: Exside-modelserien.
På den nye trailermodel kan man simpelthen skubbe midterstolpen til siden for at skabe den bredest mulige åbning af sidedøren. Det giver mulighed for at læsse både paller og bigbags igennem den 12,9 meter brede åbning.
Når sidedørene er åbnet, frigøres midterstolpen fra den nederste kant. Midterstolpen hænger derefter fra en skinne i traileren øverst, så den let kan glides til den ene side. Sidedørene og midterstolpen har altså fuld frihed fra traileren, og en løftbar overskinne giver mulighed for at skabe yderligere 30 cm arbejdshøjde under på- og aflæsning, og det gående gulv læsser evt. bulk-gods af.
Den bevægelige midterstolpe bidrager ifølge Knapen også til at mindske driftsomkostningerne, for ved at skubbe den til den ene side reducerer man risikoen for stødskader, fx forårsaget af en gaffeltruck under læsning. Og skulle midterstolpen blive skadet, kan den relativt nemt udskiftes – i modsætning til faste mellemstænger, som er en større proces at reparere eller udskifte.
De forskellige udgave af Exside-serien er blevet testet under barske vinterforhold i Skandinavien med forskelligt bulk-læs og stykgods. Frost, forurening, tilsmudsning, stød og vrid er alle faktorer, der presser en trailer, ikke mindst en moving floor-model. Knapen, som har 30 års erfaring med sidedørstrailere, understreger også vigtigheden af, at en lukket sidedørstrailer skal kunne tåle samme tryk som en trailer med fast væg – især ved bulktransporter.
Afhængig af kundens behov kan man selv vælge, hvilken side der skal være sidedøre. Og Knapen kan også konstruere en Exside-trailer med sidedøre i begge sider.
Artiklen er en del af temaet Trailere.