Smed dåse efter medbilist
En uenighed om regler og hensyn ved sammenfletningen på Hillerødmotorvejens forlængelse ved Hillerød medførte søndag eftermiddag omkring klokken 13.00, at en lastbilchauffør kastede en dåse efter en bil, der blev ført af en 56-årig mand fra Lynge, så sidespejlet på hans bil blev ødelagt.
Lastbilchaufføren, en 43-årig mand fra Hillerød, blev sigtet for at have bragt andres liv og førlighed i fare. Det oplyser Nordsjællands Politi.