23948sdkhjf

Seneste nyt om restriktioner på godstransport i Nordjylland

DTL har fredag sendt en mail ud til medlemmerne med seneste nyt om restriktionerne på godstransport i Nordjylland underskrevet af direktør hos DTL, Erik Østergaard:

- Som de fleste af jer ved, iværksætter myndighederne en række lokale restriktioner i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommuner for at begrænse smitteudviklingen af den særlige mink-virus-variant.

- DTL modtager i øjeblikket mange henvendelser fra medlemskredsen (både i både Nordjylland og udenfor) om betydningen/fortolkningen af regeringens udmelding i går vedrørende godstransport.

- DTL har siden udmeldingen i går aftes været i løbende dialog med Transportministeriet, og her til morgen er der en række møder med Transportministeriet, transportministeren og transportbranchen med henblik på en afklaring af, hvordan regeringens udmelding i går skal fortolkes og håndteres. Det understreges, at reglerne først er tiltænkt at skulle træde i kraft på mandag d. 9. november.

- Vi forventer, at dagens møder giver mere konkret afklaring og vejledning om den praktiske håndtering af regeringens udmelding for så vidt angår godstransport og vi informerer nærmere herom så hurtigt som muligt.

Om restriktionerne

Restriktionerne, hvoraf flere omfatter godstransporten, træder som udgangspunkt i kraft den 9. november og er foreløbigt gældende til og med den 3. december 2020.

På godstransportområdet har myndighederne foreløbigt meddelt følgende vedrørende om restriktionerne :

- Godstransport er som udgangspunkt kritisk, og transport af gods til og fra og gennem de omfattende kommuner er fortsat muligt af hensyn til forsyningssikkerheden.

- Det er dog afgørende, at de chauffører og transportarbejdere, der bor i de berørte kommuner ikke spreder virussen til andre dele af Danmark og Europa. Chauffører og transportarbejdere, der bor i de berørte kommuner, bør derfor ikke udføre arbejde uden for de berørte kommuner og er derfor ikke omfattet af at ”være en kritisk funktion”.

- Transportarbejdere og chauffører bosat i de berørte kommuner kan således ikke udføre godskørsel uden for de berørte kommuner i perioden, hvor tiltagene gælder. De kan dog godt udføre transport mellem de berørte kommuner.

- Chaufførerne, der bringer gods ind og ud, bør ikke opholde sig i længere tid i kommunerne.

Se det faktaark, som er udsendt af myndighederne med henblik på at reducere smitte i Nordjylland her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062