Krone og Schmitz går sammen om telematik
Europas to største trailerfabrikker har indgået et samarbejde, der betyder, at de to transportfirmaer nu kan tilgå telematik-data fra både Krone- og Schmitz-trailere – uanset hvilken telematik-løsning firmaet arbejder med.
Cargobull Telematics og Krone Telematics har nemlig gensidigt åbnet deres overvågningssystemer for konkurrentens system. Det gør det altså langt nemmere at udnytte flådestyrings- og overvågningsmulighederne for transportfirmaer med en ”blandet” trailerpark med køretøjer fra begge producenter.
»For transportfirmaer bliver standardisering, dataindsamling og åbne brugerflader mere og mere centralt,« udtaler Ralf Faust, direktør for Krone service, og Marnix Lannoije, direktør for Schmitz Cargobull Telematics, i en fælles erklæring.
»I sidste ende er vores kunder kun interesseret i én ting: De ønsker at kunne udtrække al køretøjsdata så hurtigt, nemt og overskueligt som muligt for at kunne styre deres flåder endnu mere effektivt. Det sikrer vi nu med kompatibiliteten mellem Cargobull Telematics og Krone Telematics. Det er en digital milepæl for mange transportfirmaer.«
Artiklen er en del af temaet Trailere.