Volvo gik 16 procent tilbage
Volvo-gruppen mærkede i tredje kvartal en tilbagegang i det samlede salg af lastbiler og maskiner på 16% - ned til 76,9 mia. svenske kroner.
Volvo har dog i tredje kvartal samtidig mærket fremgang i markedet, efterhånden som Covid-19-restriktioner hen over sommeren er blevet løsnet. Tilbagegangen i salget skal derfor ses i lyset af et drastisk fald i ordreindtaget i årets første to kvartaler.
»Mod slutningen af tredje kvartal var transportaktiviteten stort set tilbage på samme niveau på alle markeder som for et år siden,« siger Martin Lundstedt, topchef i Volvo Group.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.