Nyt Kel-Berg-materiel til Marius Pedersen
Marius Pedersen A/S har fået leveret denne nye Kel-Berg 3 akslet overføringsanhænger fra Lastas.
Marius Pedersen A/S er en landsdækkende miljøvirksomhed, der kunne fejre 90 års fødselsdag i 2015. De har udviklet sig til en moderne international koncern, der beskæftiger mere end 4.700 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet og Slovakiet. Virksomheden beskæftiger sig med affaldsbehandling, indsamling, sortering samt genanvendelse af og handel med affald.
Chassis opbygning: ▪ Længdevanger opsvejst i I-profil, vridningsstabiliserede forstærkningsplader i bag og ved tip stempel, justerbar i bagende til containere i længde af 6.500 mm til 7.000 mm, cirka 2/3 af anhængerens længde fremstillet som 3-vejs tipramme, 1 stk. rustfri værktøjskasse i venstre side, 2.500 mm udvendig rullebredde og 4 stk. containerstop i bag.
Anhængeren er leveret med 2 x 9 tons BPW-aksler i bag og 1 x 10 tons på foraksel, med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Lift på 2. aksel og akseltrykmåler i venstre side med skala i tons.
Den nye overføringsanhænger er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.