23948sdkhjf

- Chaufføren og vognmanden er "i samme båd"

Kommentar til dette indlæg:

Jo, Christian Jensen (formand, FDL, red.). Det, der virkelig er vigtigt her, er ikke noget med fragtføreransvar og erstatningsansvar over for kunden, men forståelsen af problemet transportegnethed, som er et ansvar ifølge den specielle lov om transport af dyr.
Her er chaufføren og vognmanden i samme båd. Når chaufføren læsser dyr, er det et lovkrav, at han, alt efter dyreart, skal vurdere om der er: skuldersår "på begge sider," halebid, andre bidmærker, hudlæsioner, halthed, ørebid, brok, bylder, hjernebetændelse, hævede steder på benet som ledbetændelse, højdrægtighed m.m. Alt dette, mens han skal tælle dyrene, vurdere at de ikke er for store, da der så må komme færre i hvert rum, passe på de ikke løber tilbage i stalden og betjene etageløft og låger. Og han ser altså kun dyret i få sekunder.


Der bliver dagligt sorteret mange dyr fra, der så, som regel, kun kan blive aflivet, da de ikke må komme ind i stalden igen på grund af smittefare. - Også flere, end det måske er nødvendigt, da ingen vil løbe en risiko for bødestraf.

Selvom der så ligger en dyrlægeerklæring på, at dyret/dyrene er klar til transport, bliver der stadig givet bøder til alle parter (chauffør, vognmand og landmand), hvis den kontrollerende dyrlæge er uenig i vurderingen.

Statistisk set vil en dyretransportchauffør nok tage fejl eller overse noget cirka hvert tredje år. - Det er da fantastisk flot, men ikke desto mindre bliver bøden højere for hver gang, selvom det i praksis er umuligt at undgå.

Vognmanden, som jo sidder et helt andet sted, får også en bøde, selvom han jo da slet ingen chance har for at sortere dyr fra. Vognmandens bøde bliver også forhøjet hver gang. Så er det bare et spørgsmål om at gange med antallet af chauffører for at få statistikken til at passe med, hvor tit det går galt her.

Jeg ved, at vognmænd har kæmpet med saglige argumenter gennem mange år for at få denne lov rettet til, uden held. Det er faktisk bare blevet værre, da ingen politikere eller embedsmænd åbenbart tager det alvorligt. Så jeg forstår udmærket, at der nu nok skal ske et eller andet drastisk for at åbne beslutningstagerne i samfundets øjne. Det er simpelthen nødt til at være landmandens ansvar, og hvis han er i tvivl, skal han kunne få hjælp af en dyrlæge.


Tidligere kørte vi mange dyr, men nu kun ganske få - for at holde os ajour med branchen. Men som det er med arbejdsbetingelserne, gør det ikke så meget.

Henrik Andsbjerg
Ørre Byvej 2
7400 Herning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094