Højeste lastbilsalg siden januar
Lastbilsalget faldt i september 2020 beskedne 0,8 procent i forhold til september sidste år. 365 lastbiler blev det til i den forgangne måned mod 368 i fjor. Til gengæld er der ikke kommet så mange nye lastbiler på vejene, som tilfældet var i september, siden januar. Det viser de nyeste tal fra De Danske Bilimportører.
Tredje kvartals lastbilsalg endte 9,2 procent under sidste års niveau. Det samlede regnskab for 2020 indtil nu er desværre ikke bedre, og ved udgangen af september er årets foreløbige salg således 28,6 procent lavere end sidste år på samme tidspunkt. En betydelig del – ca. 20 procent - af nedgangen var forventet, da vi har oplevet et ganske højt lastbilsalg de seneste år. Det resterende tab er sket med henvisning til coronasituationen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.