For snart to år siden besluttede Folketinget, at det primære ansvar for grisetransporterne ligger hos landmændene og transportvirksomhederne. Hvis en gris ankommer til slagteriet med sygdomme eller skader, er det altså kun i grove tilfælde chaufførens ansvar. Alligevel rejser anklagemyndigheden fortsat tiltale mod chaufførerne.

Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing opfordrer anklagemyndigheden til at begrænse tiltalerne mod chaufførerne, det skriver ATL i en nyhedsmail.

I den seneste tid har både vognmænd og chauffører protesteret kraftigt mod, at et stort antal chauffører bliver tiltalt og kommer for retten. Chaufførernes brøde er, at de har transporteret grise til slagteriet, der er for eksempel har brok eller er springhalt. I de tilfælde vurderer dyrlægerne, at grisene ikke er transportegnede, og det bliver meldt til politiet.

For snart to år siden besluttede Folketinget, at ansvaret for transporterne ligger hos landmændene og transportvirksomhederne og ikke chaufførerne. Da chaufførerne kun ser grisene i få sekunder, når de er på vej op ad læsserampen, kan det være svært at se sår og skader, mens grisene passerer forbi.

Praksisændringen blev meddelt tilsynsmyndighederne i en rundskrivelse.

Siden har dyrlægerne i vidt omfang fulgt rundskrivelsen og undladt at politianmelde chaufførerne. Men alligevel fortsætter anklagemyndigheden med at rejse tiltale.

»Folketinget har ikke ønsket helt at friholde chaufførerne for ansvar. Men de har signaleret, at chaufførerne kun skal straffes i de grove tilfælde. Derfor virker det mærkeligt og kritisabelt, at anklagemyndigheden bliver ved med at rejse sager mod chaufførerne i de mindre alvorlige sager,« siger Sten Bønsing.

Landsretsdom: Straffen skal bortfalde

I august i år afsagde Vestre Landsret dom i en ankesag mod en chauffør. Han havde transporteret en gris til slagteriet, som viste sig at være springhalt. I byretten var han blevet dømt og havde fået en bøde på 5.000 kroner.

Vestre Landsret lod straffen bortfalde – blandt andet med henvisning til rundskrivelsen, hvorefter chauffører kun skal straffes ved grove overtrædelser af loven.

»På den måde signalerer domstolen, så tydeligt den kan, at chaufførerne bør gå fri. Det bør anklagemyndigheden lytte til. Med den dom, mener jeg, at der er grundlag for at opfordre anklagemyndigheden til at begrænse tiltalerne mod chaufførerne,« siger professor Sten Bønsing.

Til stor skade for branchen

ATL er bekymret for de mange sager mod chaufførerne. I de senere år har der været flere eksempler på, at vognmænd og chauffører har forladt branchen, fordi hverdagen er blevet for broget med den daglige risiko for at blive trukket i retten og få store bøder.

»Som arbejdsgivere har vi et ansvar for de chauffører, der arbejder for os. Og der er talrige eksempler på, at chauffører har fået en bøde på en 1-2 månedslønninger uden, at de reelt har kunnet gøre noget for at undgå det. Det er urimeligt og til stor skade for branchen, siger Lars William Wesch,« direktør i ATL.

»Når der falder dom i sagerne, får chaufføren typisk en bøde på op til 25.000 kroner, mens vognmændene præsenteres for bøder på 50-100.000 kroner. 99,999 % af de grise, der kommer til slagterierne, bliver i øvrigt godkendt som transportegnede af Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger.«