23948sdkhjf

Trailermarkedet falder med en fjerdedel i øst

Det østeuropæiske trailermarked bliver barberet med en fjerdedel i indeværende år. Sådan lyder den dystre forudsigelse fra konsulentfirmaet Clear International, som netop har udgivet en opdateret for prognose for det tunge trailermarked i Østeuropa.

Efterspørgslen på lastbiltrailere i Østeuropa faldt med 13% i 2019, men Covid-19-pandemien har forværret udsigterne for 2020, som har kurs mod en tilbagegang på trailermarkedet med 25%, lyder den nye prognose.

Tilbagegangen kommer efter, at markedet i Østeuropa i 2018 ellers nåede sit højeste niveau nogensinde – kun overgået af rekordårene lige op til finanskrisen i 2007 og 2008.

De største markeder i Østeuropa er Polen, Rusland og Tyrkiet – og heraf vil Polen tegne sig for det største fald i 2020.

»Tyrkiet vil som det eneste land i den østeuropæiske region opleve vækst på trailermarkedet i 2020, men det kommer også fra et meget lavt niveau. Andre lande vil se fald på mellem 15 og 50 procent,« vurderer Gary Beecroft, adm. direktør i Clear International.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11