23948sdkhjf

YX Erhverv kan nu levere HVO til hjemmetanken

YX Erhverv leverer et bredt sortiment af olieprodukter til virksomheder over hele det danske land, og det er nu også muligt at få leveret HVO for erhvervskunder med egen tank. Det sker efter stigende interesse og flere positive tilbagemeldinger fra kunder.

Bio100 HVO Diesel er et bæredygtigt brændstof, som kan give CO2-besparelse på op til 90 % i forhold til fossil diesel. Det er baseret på 100 % fornybart og biologisk råmateriale såsom vegetabilske olier, animalsk fedt eller restprodukter fra skov- og fødevareindustrien.

Hos YX Erhverv har man desuden valgt ikke at benytte palmeolie i Bio100 HVO Diesel. Det skyldes, at skovrydning ofte er gået forud for palmeolie-produktion, hvilket er en stor belastning for klimaet.

»Vores kunder har taget godt imod HVO, siden vi introducerede det på vores truckanlæg i Ishøj som de første i Danmark i november 2019. Vi kan mærke, at flere og flere virksomheder kigger på deres CO2-aftryk, og hvad de kan gøre for at reducere CO2-udledningen. Derfor er vi også glade for nu at kunne tilbyde Bio100 HVO Diesel til erhvervskunder med egen tank,« siger Michael B. Hansen, COO hos YX Erhverv.

YX Erhverv har allerede aftaler om levering af HVO til en række kunder med egen tank inden for erhverv, transport og industri.

»Vi lytter til vores kunder og har oplevet stor interesse på HVO til kundernes egen tank. Det er der flere årsager til, men det hænger bl.a. sammen med, at produktet er lige så nemt at bruge som almindelig diesel, og så er det hurtigt at komme i gang med, da det kan bruges af de fleste dieseldrevne maskiner,« siger Michael B. Hansen.

»HVO fremmer desuden sundheden på byggepladsen, eller mens du kører på vejene, da det reducerer uønskede røggasser i udstødningen og mindsker andelen af sundhedsskadelige partikler med op til 33 %.«

YX Erhverv har specialiseret sig i olie til erhverv (bulk) og transport (YX Truck). YX Erhverv er en del af YX Danmark A/S, som er en del af Reitangruppen.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109