23948sdkhjf

- LO/3F har med hjælp melet sin egen kage

Debatindlæg som kommentar til denne artikel:

Hvis jeg var 3F og havde et "rødt" flertal i ryggen og en tidligere politiker i samme farveskala, ville jeg da også benytte lejligheden til at mele sin egen kage. Og det har LO/3F så sandelig også gjort. Dels af egen indsats, men godt hjulpet af slingrende borgerlige partier og halvrøde ledere og lokalformænd i de mest dækkende vognmandsorganisationer.

Når nu, hvilket FDL/jeg er enig i, det drejede sig om løndumping/lønniveauet for de stakler, hvis alfonser tjener mere end gode penge på intet andet end lønforskellen, hvorfor koncentrerede man sig så ikke om det og det alene. Nej, man øjnede svagheden hos de halvborgerlige på og uden for Borgen.

Hvorfor skal alle andre godkendte overenskomster drages ind i dette problem?

Den tekst, der var affattet i tidligere lovs § 6 stk. 3, dækkede jo det overordnede, nemlig at en landsdækkende overenskomst på niveau med løn og arbejdsvilkår på transportområdet fik Færdselsstyrelsens blå stempel. Det var jo i orden og var i øvrigt ikke i konflikt med menneskerettighedsdomstolens og EU's charter om videst mulig frihed for den enkelte til frit at vælge til og fra.

Så de såkaldte borgerlige partier V og DF, der stemte for forslaget, burde stille sig selv spørgsmålet, hvad har forskellige danske sammenlignelige overenskomster overhovedet med social dumping at gøre? Intet som helst.

3F har dygtigt, selvfølgelig støttet af den regering, de selv har bragt til magten, udnyttet halvborgerlige ledere i arbejdsgiverorganisationernes manglende mod til at holde fokus på problemet, løndumpingen.

Denne sag kunne lige så let og effektivt have været ordnet ved bare at vedtage loven om, at udenlandske vognmænd/chauffører, der udfører transportopgaver i Danmark, udover de i cabotagelovgivningen tilladte antal ture, skal aflønnes på niveau med de repræsentative af Færdselsstyrelsen godkendte overenskomster.

Det bliver i øvrigt spændende, hvordan man har tænkt sig at udøve en bare nogenlunde troværdig kontrol henset til, hvor svært man har haft bare med at holde styr på antallet af cabotageturene.

For FDL/ undertegnede drejer det her sig overhovedet ikke om, hvor mange kroner og ører, danske chauffører skal have. Det drejer sig alene om friheden til at vælge, hvilken godkendt aftale om løn og arbejdsvilkår man vælger. Men målet skal være det samme, og det er det også.

Den frie organisationsret led et nederlag, godt hjulpet på vej af halvborgerlige V og DF og de fleste halvborgerlige arbejdsgiverorganisationer.

Christian Jensen, FDL/Fiskelogistik Gruppen A/S, Frederikshavn  
Nordvej 12
9900 Frederikshavn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094