23948sdkhjf

Danske Fragtmænd indviede ny terminal

Tidligere minister og medlem af Folketinget, Venstre, Hans Christian Schmidt klippede fredag snoren ved den officielle indvielse af Danske Fragtmænds nye terminal i Hammelev, Vojens. Den godt 7.000 kvadratmeter terminal, der tidligere lå på Sverigesvej i Haderslev, er centralt placeret ved E45 og vil med den nye beliggenhed i høj grad mindske den tunge trafik i det nordlige Haderslev.

Omkring 100 inviterede gæster var tilstede ved indvielsen i Hammelev, og det var den lokale fragtmand Lars Elsborg Jensen fra Godstransporten Kolding A/S, der stolt bød de mange gæster velkommen i den nye terminal:

»Velkommen alle sammen, dejligt at se så mange fremmødte til indvielsen af vores nye terminal i Hammelev. Vi blev lidt overraskede, da vi læste i avisen, at terminalen på Sverigesvej var solgt og med kort varsel, skulle der findes en egnet placering til en ny terminal. Det blev en positiv flytning i Haderslev, hvor vi fyldte lige rigeligt. Trafikken er nu blevet mindre belastet, da vi hvert døgn havde 160 lastbiler til og fra terminalen.«

Grunden som den nye terminal er bygget på, ligger tæt ved tilkørslen til E45 og vil uden tvivl forbedre logistikken for Danske Fragtmænd og ikke mindst reducere den tunge trafik i Haderslev by.

Danske Fragtmænds beslutning om at bygge en ny terminal i området omkring Haderslev fremfor at søge nye lokaler længere nordpå skyldes et klart ønske om at bevare den lokale arbejdsplads for de 87 medarbejdere og chauffører, der til dagligt har deres gang på terminalen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078